Ny administrerende direktør hos Mobilex A/S

Tommy Nielsen er den nye administrerende direktør for Mobilex i Danmark og tiltræder i januar 2025. Tommy afløser den nuværende administrerende direktør, Thomas Nygaard Christensen, som tager en velfortjent pause efter at have vækstet Mobilex de sidste otte år i samarbejde med tre forskellige ejere.

”Efter otte fantastiske år hos Mobilex har jeg besluttet, at det er tid til at søge nye udfordringer. Vi har etableret en meget stærk position på det europæiske marked for hjælpemidler og mobilitetsudstyr med et netværk på mere end 2500 aktive Mobilex-forhandlere. Det har været en sand fornøjelse at opskalere vores produktportefølje og dette omfattende forhandlernetværk i de sidste otte år i tæt samarbejde med tre forskellige ejere, vores mangeårige leverandører og ikke mindst vores meget dygtige og altid servicemindede medarbejdere. Jeg er overbevist om, at vi hos Mobilex nu har et stærkt fundament for yderligere vækst, og jeg ser frem til at byde Tommy velkommen. Desuden er jeg sikker på, at Tommy vil føre Mobilex videre med nye idéer, energi og et stærkt engagement overfor vores kendte værdier, så vores vigtige forpligtelser over for vores kunder forbliver uændret”, siger den nuværende administrerende direktør Thomas Nygaard Christensen. Thomas bliver i virksomheden indtil udgangen af februar 2025 for at sikre en god overgang.


Erfaren ny administrerende direktør

Tommy er en erfaren leder, som har haft flere internationale stillinger, senest hos grossistvirksomheden Toprent, hvor han var både salgsdirektør og administrerende direktør. Før sin ansættelse hos Toprent var han ansvarlig for salg og kundeservice hos TDC/Yousee og har også haft flere stillinger med ansvar for internationalt samarbejde, især i Tyskland. Uddannelsesmæssigt har Tommy en baggrund i internationalt salg, som efterfølgende er blevet suppleret med en MBA fra Henley Business School og CBS Executive Education.


"Jeg glæder mig meget til at komme i gang og lære alle medarbejdere, kunder og leverandører at kende. Jeg ser også frem til at fortsætte det gode arbejde, som Thomas har opbygget i løbet af de sidste otte år, og til at fortsætte Mobilex’ yderligere vækst i Europa”, siger den kommende administrerende direktør Tommy Nielsen.


Videreudvikling af Mobilex A/S

"I betragtning af hans professionelle baggrund er jeg sikker på, at Tommy vil yde et væsentligt bidrag til den videre udvikling af Mobilex. På det personlige plan er han grundig og struktureret samt interesseret i nye løsninger og måder at udvikle forretningen på, men stadig med de kendte Mobilex-værdier i tankerne", siger Morten Nielsen, country manager i Danmark for Asker Healthcare Group.

Connect med Tommy på LinkedIn

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med direktørskiftet, er du altid velkommen til at kontakte os hos Mobilex.