Verdensmål 12 - Cirkulær produktion og affaldssortering
Verdensmålene i Mobilex: Konkrete handlinger og hvorfor det giver mening
Delmål i spil: 12.5, 12.6
Konkrete indsatser:
Detaljeret affaldshåndtering
Vi sorterer vores affald så detaljeret vi kan og i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen fra 2021. Mobilex A/S sorterer i; plastfolie, pap, træ, metal, IT-skrot, E-skrot, batterier, kabelskrot og småt brændbart.
Universelle reservedele til genbrugshjælpemidler
Vores hjul, armstøtter og andre universelle reservedele til genbrugshjælpemidler bidrager til en forlænget levetid for både Mobilex hjælpemidler samt modeller fra andre leverandører. Vi tilbyder et bredt udvalg af reservedele til konkurrencedygtige priser ud fra en filosofi om at det skal kunne betale sig at udskifte sliddele og derved genbruge produktet. Vi ønsker at bekæmpe en ”køb-og-smid-væk-kultur” ved at forlænge levetiden for egne og konkurrenters produkter.
Øget digitalisering og begrænset emballage- og papirforbrug
Med vores nye Mobilex A/S hjemmeside og E-Commerce platform begrænser vi vores eget og kundernes papirforbrug ved hjælp af øget digitalisering. Herudover har vi fokus på emballage-forbrug og tilstræber at reducere vores samlede forbrug i Mobilex A/S med i alt 20% frem mod 2025. Vi vil iværksætte indsatser med fokus på mere effektiv emballering af produkter fra Mobilex A/S for dels at minimere det samlede emballageforbrug samt optimere vores forpakningsenheder.