Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel

Verdensmålene i Mobilex: Konkrete handlinger og hvorfor det giver mening

Delmål i spil: 3.8, 3.9

Konkrete indsatser:

Sundhedsforsikring og årligt sundhedstjek

Medarbejderne i Mobilex A/S tilbydes en privat sundhedsforskning og årligt sundhedstjek for at sikre hurtig og god behandling ved sygdom samt tidlig opdagelse af eventuelle sygdomme, som kan påvirke trivsel, arbejdslyst og medarbejdernes generelle sundhed.

Sundt arbejdsklima og forebyggelse af arbejdsskader

For at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø har vi investeret i en industriel fejemaskine og igangsat en rengøringsproces, således vi begrænser uønsket støv, skidt og lignende der kan udgøre en sundhedsrisiko for medarbejderne på længere sigt. Derudover har vi investeret i et exoskelet for at forebygge fysisk nedslidning af vores medarbejdere på lageret.


APV – Kortlægninger af arbejdsmiljøet med fokus på et godt fysisk arbejdsmiljø og psykisk trivsel

Et godt både fysisk og psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for os i Mobilex A/S og derfor ønsker vi, med løbende arbejdsmiljøkortlægninger og arbejdsmiljødrøftelser at sikre, at vores medarbejdere trives samt at skabe en kultur der fordrer åbne og ærlige dialoger mellem ledelsen og medarbejderne.