Salgs- og leveringsbetingelser

Priser

Priser faktureres i henhold til gældende prisliste. Vi forbeholder os ret til at ændre gæl­dende priser med dags varsel, men vil normalt gøre det ved årsskifte eller med 1 måneds varsel.


Betaling / kreditmaksimum 

Betalingsbetingelser fremgår af faktura. Medmindre andet er aftalt, er det 30 dage netto og i disse tilfælde yder vi et kreditmaksimum. Hvis dette maksimum overskrides af nye ordrer, forbeholder vi os ret til at udskyde leveringen indtil vi modtager betaling for allerede leverede ordrer. Vi forbeholder os ret til at kræve forudbetaling. Der ydes ikke kontantrabatter ved forud- eller kontantbetaling. Hvis tidligere leverede varer ikke er betalt inden forfaldsdato eller ved overskridelse af tildelt kreditmaksimum, forbeholder vi os ret til at tilbageholde leverancer, indtil betaling har fundet sted. I tilfælde af forsinket betaling forbeholder vi os ret til at opkræve renter på 1% pr. påbegyndt måned samt et rykkergebyr på 100 kr. til dækning af vores omkostninger. Tillige bliver der beregnet et kompensationsgebyr på 310,00 kr. i henhold til rentelovens bestemmelser.


Levering

Mobilex A/S fremsender varer på kundens regning og risiko. Selv i de tilfælde, hvor Mobilex A/S leverer fragtfrit, bærer kunden risikoen for at varen når frem i ubeskadiget stand. Modtages en vare med beskadiget emballage bør den modtages med forbehold fra speditøren.


Brugervejledninger

Til CE-mærkede produkter medleveres brugervejledninger på dansk, tysk, engelsk eller italiensk. I lande uden for disse sprogområder påhviler det forhandleren at rekvirere filen fra Mobilex A/S og selv foranledige oversættelse til det pågældende sprog.


Ejendomsforbehold

Alle leverede varer tilhører Mobilex A/S indtil betaling har fundet sted.


Reklamationer/returret

Det er kundens ansvar at besigtige varerne ved modtagelsen og evt. modtage med forbehold (se levering). Reklamationer skal meddeles skriftligt til Mobilex A/S inden for 8 dage fra varens modtagelse. Varen kan kun returneres mod forudgående aftale, og kun hvis varen sendes retur ubrugt og ubeskadiget i original emballage. Returfragten er for kundens regning. En vare, der er leveret fragtfrit, krediteres med fradrag for den oprindelige fragtudgift betalt af Mobilex A/S. Leveres varer tilbage i anden emballage end den originale krediteres også med et mindre fradrag.


Force majeure

I det tilfælde at der opstår force majeure-begivenheder uden for Mobilex A/S' kontrol, er Mobilex A/S berettiget til at annullere ordrer eller levere ordrer forsinket. I disse tilfælde kan kunden ikke kræve erstatning.


Ansvar iht. købeloven

Mobilex A/S er ansvarlig for forsinkede leverancer i henhold til de generelle regler i købeloven. Der betales imidlertid ikke erstatning for kundens tab af forretning eller fortjeneste eller andre indirekte tab, og en eventuel erstatning kan ikke overstige værdien af købet.


Såfremt Mobilex A/S leverer defekte varer, er Mobilex A/S berettiget til at ombytte varerne eller fremsende reservedele til brug for reparation. I det tilfælde at Mobilex A/S ikke ombytter varerne, er Mobilex A/S ansvarlig i henhold til de generelle regler i købeloven. Der betales imidlertid ikke erstatning for kundens tab af forretning eller fortjeneste eller andre indirekte tab, og en eventuel erstatning kan ikke overstige værdien af købet.


Produktansvar

Mobilex A/S er undtaget fra ethvert produktansvar bortset fra de obligatoriske regler i den danske produktansvarslov. Der betales imidlertid ikke erstatning for kundens tab af forretning eller fortjeneste eller andre indirekte tab.


Indsamling, anvendelse og beskyttelse af vores kunders informationer

Informationer, vi modtager fra kunder, hjælper os med at sikre og løbende forbedre den gode kundeoplevelse hos Mobilex A/S. Vi anvender informationer om vores kunder til at oprette bestillinger, fremsende ordrebekræftelser, levere varer, oplyse om nye produkter samt afvikle betalinger. Mobilex A/S videregiver ikke disse informationer til tredjepart. Vi registrerer og gemmer også informationer om tidligere køb for altid at kunne genfinde et solgt hjælpemiddel. Ønskes indsigt i registrerede informationer eller at informationer rettes eller slettes er du altid velkommen til at henvende dig til Mobilex A/S herom.


Lovvalg og værneting

I tilfælde af tvister aftales retten i Horsens, Danmark, som værneting. Dansk lovgivning vil være gældende.

termspopup